Uge 38-39

Så det tid til billeder igen, vejret hernede er efterhånden ved at være meget varmt trods det kun er forår, vi har flere dage haft 35-36 grader, her kan man godt mærke at man som dansker skal vænne sig til varmen da det godt kan være lidt hårdt at arbejde i den varme.

Skønne natur nu når foråret er ved at bryde frem.

De fik er hold sheering contractors (fåreklippere) ind til klippe får i uge 38, det er ikke noget de selv gør da der er nok andet at se til.

Når fårene er blevet klippet skal de sprøjtes med et kemikalie der holder insekter væk fra ulden.

Det ser lidt spøjst ud men det er en nødvendighed for at undgå insekterne.

Her har vi en vædder med meget lange horn, disse håndtere typisk mellem 50-100 hunner når det er parringstid.

Vi var i weekenden til Bourke Rams Presentation Night på den lokale pub, det kostede 40 dollars og så var der fri øl, vin, champagne og mad. Vi overnattede på Darling River Motel, rigtig hyggeligt.

I denne uge prøvede jeg krafter som brolægger, det er ikke så nemt i deres modbydelige hårde jord, men det gik nu meget godt trods alt.

Det færdige resultat, det er en lille græsplæne foran Will og Denises hus.

Dette kæmpe firben sad lige og kiggede en eftermiddag, de bliver faktisk halv-store :)

Vi fik lige besøg af Speedy og Rose, Tim's fårehunde. Tror godt de kunne lide at ligge lige under det kolde luft fra airconditioner.

Til slut lige en billede af solnedgangen, smukt :D

Uge 36-37

Så blev det tid til lidt billeder igen fra Australien. Vi har nu snart været hernede i 3 måneder, tiden går nu engang hurtigt!

Denne bandit kalder de for bogeye lizzard, de er ikke giftige men de skulle bide sindsyg hårdt og så slipper de ikke lige sådan igen, men sjovt lige at få et billede af en.

Crossley engine, en gammel motor de holder i live i Bourke, den bliver startet op engang imellem.

Marked i byen, selvom det var lille var det nu meget hyggeligt, der var vel en 10-15 boder max. Men vi fik da lidt tid til at gå.

Et kig ned af en af gaderne i Bourke.

Man bliver hurtig så tør i halsen, så på vej hjemad vendte vi lige ind forbi pubben til en enkelt "schooner" (fadøl)

 Som altid var vejret godt, det kan man hurtigt vænne sig til.

 Tilbage til arbejdet, de havde en gammel hytte Denise bruger som trængte til lidt maling. Det er nu en fryd at male et hus med en sprøjte istedet for en rulle.

Man kan godt få et chok når der lige pludselig sidder et firben op af den pæl man selv læner sig op af! De er nu godt kamufleret. 

Noget hegn i fårindhegningen der skulle sættes op, de bruger en traktor med et værktøj til at banke pælene i med, derefter svejses der rivnet på og en topræling.

Woollies som de så fint kalder de får der primært bruges til produktion af uld, andre typer af får bruges primært til slagtning.

Det var denne dag vi så vores første slange, man tror ikke lige at det er sådan et sted en slange vil komme med al den larm og støj, men den har nok været på afveje, været dehydreret eller hvem ved. Den var så tæt på Camilla at den smuttede over hendes sko og først der råbte sønnen Tim "Watch out for the snake!" og så kunne vi da ellers gå i panik. Dog skete der ikke noget.

Tid til frokost

Det er nu god med en lille morfar, eller som de siger hernede, "Nana nap". 

De helt små lam er nu vildt søde, det syntes Camilla også og det ser jo ligefrem ud til at det lille lam kan lide at blive nusset lidt.

Den er altså lidt vild med Camilla.

Ja det ikke just noget kønt syn, men vi havde denne dag omkring 31 grader, så det var pænt varmt. En kold øl og lidt musik.

Så skulle der sættes noget mere indhegning op, denne gang lidt højere da det så kan håndtere kvæg, selvom de dog ikke har nogle kvæg?

Sådan ser det ud når man vander bomuldsmarker i Australien, hvert eneste rør skal man starte manuelt ved at danne vakuum i røret og derefter vende den over på marken.

Det var alt for denne gang folkens, i må have det så pænt.

Gundabooka National Park

Lørdag den 8. september stod vi tidligt op for at køre de 180 km til nabobyen Cobar, vi havde fået afvide at der var lidt flere butikker end i Bourke, Cobar er desuden en mine by. Vi fik formiddagen til at gå i Cobar ved at kigge butikker, købe lidt småting, spise sandwich hos Subway og sidst men ikke mindst, en is fra tankstationen!

På tilbage vejen ligger nationalparken Gundabooka som byder på gammel aboriginal klippemalerier, vi bestemte os derfor for at undersøge det på første parket. Heraf følger billederne.

Indgangen til parken. Gundabooka er som mange nationalparker i Australien gratis at besøge, herfra og op til selve vægmalerierne var der ca. 20km.

Sådan ser vejen ud til Gundabooka, rød støvet markvej.

Så ankom vi, herfra var der vel en 700-1000 meter til fods.

De kalder området for stone country, navnet siger sig selv :)

Området omkring Gundabooka er nu utrolig flot og anderledes end det ellers flade område omkring Bourke.

Efter en dejlig vandretur ankom vi til vægmalerierne, i kan selv se på de næste par billeder om i kan finde det kunst som aboriginals har lavet på klipperne for mange år siden.

Det var nu lidt specielt at opleve de vægmalerier, det er lidt specielt og meget anderledes, man han jo hørt om det man aldrig selv set det.

Tid til at vende næsen hjemad mod Bourke.

Udsigt fra Gundabooka aboriginal herritage site, utrolig flot natur.

På turen stødte vi på et par australier som vi kom i snak med, de havde faktisk været i Danmark så det var lidt sjovt, vi elsker hvor åbne folk er hernede.

Hygge hejsa og god vind i sejlene..