Så blev det tid til lidt billeder igen fra Australien. Vi har nu snart været hernede i 3 måneder, tiden går nu engang hurtigt!
Crossley engine, en gammel motor de holder i live i Bourke, den bliver startet op engang imellem.
Marked i byen, selvom det var lille var det nu meget hyggeligt, der var vel en 10-15 boder max. Men vi fik da lidt tid til at gå.
Et kig ned af en af gaderne i Bourke.
Man bliver hurtig så tør i halsen, så på vej hjemad vendte vi lige ind forbi pubben til en enkelt "schooner" (fadøl)
Tilbage til arbejdet, de havde en gammel hytte Denise bruger som trængte til lidt maling. Det er nu en fryd at male et hus med en sprøjte istedet for en rulle.
Man kan godt få et chok når der lige pludselig sidder et firben op af den pæl man selv læner sig op af! De er nu godt kamufleret.
Noget hegn i fårindhegningen der skulle sættes op, de bruger en traktor med et værktøj til at banke pælene i med, derefter svejses der rivnet på og en topræling.
Woollies som de så fint kalder de får der primært bruges til produktion af uld, andre typer af får bruges primært til slagtning.
Det var denne dag vi så vores første slange, man tror ikke lige at det er sådan et sted en slange vil komme med al den larm og støj, men den har nok været på afveje, været dehydreret eller hvem ved. Den var så tæt på Camilla at den smuttede over hendes sko og først der råbte sønnen Tim "Watch out for the snake!" og så kunne vi da ellers gå i panik. Dog skete der ikke noget.
Tid til frokost
Det er nu god med en lille morfar, eller som de siger hernede, "Nana nap".
De helt små lam er nu vildt søde, det syntes Camilla også og det ser jo ligefrem ud til at det lille lam kan lide at blive nusset lidt.
Den er altså lidt vild med Camilla.
Ja det ikke just noget kønt syn, men vi havde denne dag omkring 31 grader, så det var pænt varmt. En kold øl og lidt musik.
Så skulle der sættes noget mere indhegning op, denne gang lidt højere da det så kan håndtere kvæg, selvom de dog ikke har nogle kvæg?
Sådan ser det ud når man vander bomuldsmarker i Australien, hvert eneste rør skal man starte manuelt ved at danne vakuum i røret og derefter vende den over på marken.
Det var alt for denne gang folkens, i må have det så pænt.



















Ingen kommentarer:
Send en kommentar